Musiker

Violinist



Jeg er uddannet violinist, med orkesterdiplomeksamen fra Det jyske Musikkonservatorium i Århus. Videregående studier i London hos prof. Maureen Smith, Royal College of Music.
Det er blevet til et stort antal solokoncerter samt kammermusik, bl.a. i barokorkestret Ricercare. Desuden omfattende virksomhed som salonmusiker, underviser, dirigent og orkestermusiker.
Jeg spillede i mange år i duoen ”Schwung”, som underholdt med eksklusiv, klassisk musik ved receptioner, kongresser, events og bryllupper og desuden lavede koncertshows.

Som underviser var jeg, fra 2002-2020, tilknyttet Aarhus Musikskole som exam. Suzukipædagog, lærer i undervisningssystemet Music Mind Games og violinlærer på Katrinebjergskolen. Se mere om mine kompetencer indenfor Folkeskole-undervisning under Konsulent.
Jeg har spillet i Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Det jyske Ensemble og Randers Kammerorkester.





Salut d'Amour
Wien, du Stadt meiner Träume
Cavalleria Rusticana






Dirigent



Jeg har studeret direktion på Canford Summer School of Music i Dorset, England og hos Søren Kinch Hansen, Det jyske Musikkonservatorium. Har 15 års erfaring med direktion, primært fra Randers Amatør Symfoniorkester, som jeg ledede fra 1998-2009, Jysk Ungdoms Symfoniorkester (JUSO), som jeg dirigerede fra 2003-2004 og Viborg Amts UngdomsSymfoniOrkester, som jeg ledede 2009-2011.

Desuden flere store opførelser med orkester og kor, bl.a. Händels Messias, N.W. Gades Elverskud og Mozarts Requiem. Uropførte i 2004 Kasper Bais ”Vokseværk” for orkester, kor og tre sangsolister.

Har fungeret som vejleder i faget ensembleledelse på Det jyske Musikkonservatorium.

Se mine referencer som dirigent her.
Se min repertoireliste her.